Det skal du ikke skamme dig over

”Det skal du ikke skamme dig over”

Har du hørt den sætning en gang imellem? Eller måske selv udtalt den?

Når vi begynder at fortælle lederkollegerne om det skamfulde i ledelse, så træder vi ind i det personlige ved vores ledelse. Og det kan være svært at være i som lyttende kollega. Det kan faktisk være svært kun at lytte.

For du vil jo gerne være en opmuntrende kollega, ik’? En kollega, der hjælper til at se de lyse sider ved situationen? Eller måske har du snart et møde. Eller bare en opgave, der er mere presserende end at lytte til kollegaens fortælling?

Og så siger du: ”Ej, det skal du da ikke skamme dig over” og dribler et par gode undskyldninger på banen, som lederen kan vælge imellem for at føle sig bedre tilpas. Så det ikke har noget med ham at gøre. Det kan jo nemt være de andres skyld. Eller det kan være en ligegyldig hændelse uden konsekvenser. Eller det kan være et uheld.

For skammen skal væk, ik’? For det er akavet. Det bliver for privat. Og måske kommer du også til at tænke på noget du skammer dig over, og helst gemmer væk. Man bliver jo ikke i godt humør af at tale om skam.

Men skammen er der. Også selvom vi opfinder 10 bortforklaringer der skal gøre det hele bedre. Undskyldninger fjerner ikke skammen. Det gør den faktisk værre.

For skam er subjektivt – og ja, man kan godt gemme den væk og glemme den ved at finde på gode forklaringer for sine handlinger. Men det fjerner ikke skammen.

Det paradoksale er, at ved at sige ”Det skal du ikke skamme dig over”, så udskammer du skammen. Altså skaber skam over skammen.

Så når du velmenende siger til din kollega ”Det skal du ikke skamme dig over”, så kan det godt være at kollegaen smiler og siger ”Nej, det skal jeg nok ikke”, men skammen er ikke blevet mindre.

Hvad kan du gøre i stedet, når en kollega åbner op for sin skam i ledelse?

Sig fx: ”Tak fordi du deler det med mig, Det lyder ikke rart”.

(Og hvis du ikke har tid til at høre mere, så sig: ”Jeg vil meget gerne høre mere, så kan vi spise frokost sammen i morgen hvor du kan fortælle videre mere?”)

Flere spørgsmål:

• Fortæl mere – hvad skete der?
• Hvornår og hvordan mærkede du skammen?
• Hvorfor tror du du handlede/tænkte/følte som du gjorde?
• Hvorfor er det skamfuldt for dig?
• Hvad synes du din handling/tanke/oplevelse siger om dig som leder?
• Hvad synes du er det værste ved situationen/ tanken/oplevelsen?
• Hvordan påvirker oplevelsen/tanken/følelsen din ledelse?
• Hvordan har det været for dig at fortælle om det nu?

Det er fristende at vurdere og kommentere på det, din kollega fortæller. Og hjælpe med at finde gode forklaringer for at mindske skammen hos jer begge. For udover skammen hos din kollega, kan det være skamfuldt at lytte på. Men prøv at holde fokus på at folde fortællingen ud.

For din kollega er ved at gøre noget, som skaber værdi til organisationen – for når en skamfuld fortælling deles, så åbner det for handlekraften. Hvis du lytter til en lederkollega, der fortæller om skammen over sin egen konfliktskyhed, dovenskab, reaktivitet eller tab af overblik, så er jeg sikker på at du vil gøre hvad du kan for at hjælpe. Blot det at du kender din kollegas situation vil skærpe din opmærksomhed overfor situationer, hvor du kan hjælpe med det, som din kollega lige nu har svært ved.

Skammen må gerne være der. Den skal ikke nødvendigvis gå væk. Men ved at lytte, spørge ind og nikke accepterende, så hjælper du din kollega ud af den ensomhed, som skammen leder til, når den gemmes væk. Og du hjælper din organisation til mere handlekraft.