"Når ledere aktivt gør noget skamfuldt, så vurderes det "værre" end når man som leder blot lukker øjnene for andres handlinger uden at gribe ind".
Der er både let og tung lederskam.
Jeg har beskæftiget mig meget med lederskam - og jeg opdager hele tiden nye facetter og finurligheder, der gør det blot endnu mere relevant at åbne op for.
Jeg har talt med over 100 ledere om skammen i ledelse - og noget jeg har erfaret er, at der er forskel på lederskam.
Jo, det ved du nok allerede i forvejen, da det er meget forskelligt og ofte overraskende, hvad ledere skammer sig over.
Men der er alligevel et mønster, jeg har fået øje på.
Der er forskel på, HVOR skamfuld skammen er. Der er simpelt hen forskellige grader af lederskammen.
Jeg taler ikke om det, der ikke er skam - men som blot er pinligt eller noget man er skyld i, og godt kan indrømme. Jeg taler om skammen - den man gemmer væk og ikke vil lade andre få øje på.
Der er forskelige grader af skam.
Indtil videre har jeg stødt på 2 kategorier - og måske udvider jeg dem en dag.
Den lette og den tunge lederskam.
Den lederskam, der er lettest at bære, men som stadig gemmes væk, er når man som leder vælger at være passiv. Altså hvor man IKKE reagerer på noget, der strider mod egne værdier om at man som leder burde reagere. Det kan være at du som leder lukker ørerne for at en medarbejder taler grimt til en patient, en borger eller en kunde - for du orker ikke lige at "håndtere" det og du er i øvrigt bange for at medarbejderen siger op så du kommer til at mangle personale.
Jeg er sikker på du kan komme i tanker om episoder du har overværet eller viden, du har fået, hvor du godt ved at det rigtige ville være at"gøre noget", men hvor du finder undskyldninger for at det nok ikke er "dit bord" eller at "det er nok ikke så galt som det lyder" eller "det løser nok sig selv".
Den anden lederskam er tung - og helt klart sværest at få ledere til at opdage - og tale om. De handlinger, hvor du som leder har gjort noget aktivt, der er skamfuldt. Direktørens skam over at have en affære med praktikanten. Lederen, der aktivt har fået en medarbejder til at lave fejl, så hun kunne fyre ham. Ledere, der diskriminerer i rekrutteringsprocessen.
Måske kan du slet ikke komme i tanker om noget, du aktivt har gjort, og som du skammer dig over. Og måske har du aldrig aktivt gjort noget, der er skamfuldt for dig. Men det kan også være at fordi den tunge skam er tæt på ubærlig at føle, så er den gemt langt væk i "gode forklaringer" på hvorfor du var NØDT til at handle som du gjorde. For tanken om at du havde et valg, og aktivt gjorde noget, der vækker din lederskam, er svær at håndtere.
Du har sikkert allerede læst fortællingen fra bogen Lederskam, hvor en leder aktivt deltager i diskriminering af tørklædepiger i forbindelse med rekruttering.
Fortællingen har været "udskældt" i medierne fordi "sådan noget gør man bare ikke". Alle tager afstand fra diskrimineringen og har proklameret at det må være en særlig dårlig leder, der gør sådan noget. Hun må da være psykopat. Racist.
Det vidner om at når ledere aktivt gør noget skamfuldt, så vurderes det "værre" end når man som leder blot lukker øjnene for andres handlinger uden at gribe ind.
Men det vidner også om at der er handlinger og egenskaber, som vi som ledere vil gå langt for at undgå at få øje på. Egenskaber hos os selv, der er gemt så langt væk og sat i skammekrogen, så vi slet ikke kan få øje på den tunge skam hos os selv - og de aktive skamfulde handlinger, vi selv har begået.
Hvis du gerne vil læse mere om hvordan du kan få øje på din egen lederskam, så læs artiklen her: https://elsebethhauge.dk/lederskammens-magt
Og hvis du har lyst til at læse fortællingen om diskrimering af tørklædepiger, så er den her: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2020/7/vi-ansaetter-ikke-toerklaedepiger.aspx
Lad os tage en snak om lederudvikling i din organisation. Send mig dit nummer, så ringer jeg til dig.
