Har du modet til at blive rørt?

At blive berørt som menneske er afgørende, fordi det skaber forandring – ikke kun i kroppen, men i vores måde at tænke, føle og handle på.

Kan du genkalde dig følelsen – klumpen i halsen, øjnene vædes, du mærker dit åndedrag og ved med dig selv at du har svært ved at formulere næste sætning.

At blive berørt betyder ofte, at noget velkendt forskydes. Du mærker måske ubehag, tvivl eller sårbarhed, men netop her opstår muligheden for at se dig selv og andre mere klart. Følelser er ikke forstyrrende elementer, men vigtige pejlemærker, der fortæller os, hvad der har betydning. Når du tør lade dig bevæge, bliver du mere empatisk, mere nærværende og bedre i stand til at indgå i meningsfulde og udviklende relationer.

Ledere skal lade sig bevæge

I ledelse er det særligt vigtigt. Ledere, der lader sig berøre og bevæge, træffer ikke nødvendigvis hurtigere beslutninger, men ofte klogere og mere ansvarlige. De formår at lytte, justere kurs og tage andres perspektiver alvorligt. At blive berørt er derfor ikke et tegn på svaghed, men på menneskelig modenhed. Det er her, læring, ansvar og ægte forandring begynder.

Når man bliver berørt, åbner der sig et rum for refleksion, erkendelse og udvikling. Uden bevægelse risikerer man at stivne i vaner, overbevisninger og roller, der måske engang var hjælpsomme, men som ikke længere tjener os.

At blive berørt kræver mod

At blive berørt kræver mod til at åbne sig for det, der kan forandre. Mange af os har lært at beskytte os selv ved at holde afstand til det, der vækker følelser, tvivl eller sårbarhed. Det kan give en følelse af kontrol, men prisen er ofte, at vi også lukker af for indsigt, dybde og menneskelig forbindelse. Det giver ensomhed.

Modet til at blive bevæget handler ikke om at miste fodfæstet, men om at blive stående i det, der mærkes. Når du tillader dig selv at blive berørt, får du adgang til vigtige signaler om, hvad der betyder noget. Følelser peger på værdier, grænser og længsler – og uden kontakt til dem risikerer du at handle mekanisk eller i tråd med andres forventninger frem for dine egne.

At lade sig bevæge kræver mod, fordi det ofte indebærer usikkerhed. Du ved ikke på forhånd, hvad erkendelsen vil føre til, eller hvilke konsekvenser den kan få. Men netop denne åbenhed gør dig mere levende og mere ansvarlig. Du bliver bedre til at møde andre med empati og mindre tilbøjelige til at gemme dig bag roller og facade.

Modet til at blive berørt er derfor ikke en svaghed, men en styrke. Det er evnen til at være menneske – også når det koster lidt på kontrollen.

En rørende tekst - "the third chair"

En god ven spurgte mig forleden, hvad der på det seneste havde berørt eller bevæget mig.

Det er et spørgsmål, hvor man lige skal tænke sig om. Min første indskydelse var at svare en reflekterende samtale med min teenager eller at se en solopgang sammen med min mand.

Men da jeg funderede et minut længere, kom jeg i tanker om denne tekst, jeg netop havde læst, og som havde hængt ved i flere dage.

Teksten beskriver for mig det essentielle i den lederudvikling, jeg laver med mange ledergrupper hvert eneste år. Lysten og viljen til at se på sig selv. Og være med det, der er, uden at føle skyld og skam – men med kærlig omsorg og nysgerrighed.

The third chair - af Henrik Karlsson

Teksten er Henrik Karlssons – The third chair, og er oversat nedenfor:

Den tredje stol.

Onsdag aften havde jeg et ærinde i butikken i den landsby, hvor vi boede, da vi først kom til øen. Da jeg havde lidt tid at slå ihjel, gik jeg på biblioteket. Jeg plejede at sidde der og skrive, eller forsøge at skrive, for fire lange år siden.

I Danmark kan man åbne alle offentlige biblioteker med sit sundhedskort, så selv om det var lukket, gik jeg ind. Reolerne lyste op. Det var som at træde ind i et proustiansk minde. Den stillestående, tørre luft genaktiverede følelser, jeg havde glemt eller fortrængt. Jeg huskede min ensomhed; jeg mærkede den med en forsvarsløshed, som jeg dengang havde nægtet mig selv. Mens jeg stod der med mine dagligvarer i hånden, overraskede intensiteten af følelserne mig. Følelsen af, at det var umuligt at skrive; at jeg aldrig ville finde et sted i verden, der føltes som et hjem; at ingen andre end min kone nogensinde ville komme til at holde af mig, af de ting, som for mig gav mening.

Jeg gik hen til stolen

Jeg gik hen til stolen, hvor jeg plejede at sidde. Fornemmelsen af, at han, mit tidligere jeg, stadig sad der, var så stærk, at jeg i stedet trak stolen ved siden af ud og satte mig. Det var, som om jeg kunne se ham, men han kunne ikke se mig. Han troede, han var alene. Det var han ikke. Jeg havde været der hele tiden. Jeg kunne bare ikke nå ham for at fortælle ham, at det var okay, at det nok skulle gå, hvis han bare blev ved. Ét år mere, og du vil lære det, du har brug for, for at din skrivning kan fungere. To år mere, og du vil finde venner, som du kan dele dine idéer med.

Jeg følte en dyb taknemmelighed over for ham for alt det, han har givet mig, alle de erfaringer og venskaber, der gør mit liv bedre end hans, og som hans vilje til at holde ud har bragt til verden. „Hvis du bare vidste,“ sagde jeg højt i det tomme bibliotek, „hvor taknemmelig jeg er for det, du har gjort.“ Noget lettede i mig.

Så vendte jeg mig om og lagde mærke til, bag mig — en tredje stol.

At læse en tekst, der berører, er muligheden for at komme i kontakt med dybere følelser af empati og længsel. Det er muligheden for at få øje på det vigtige.

Har du lyst til at læse mere om mod i ledelse, så find artiklen her.

Har du lyst til at vide mere om skyggesider, så læs med i artiklen her.