”Jeg er på en arbejdsplads med stor grad af udskamning”, sagde ingen.
En leder fortæller:
Det sker, nærmest hver gang vi skal have en rapport klar inden deadline. Jeg kan godt se på mine medarbejdere, at de synes, de har haft overarbejde nok, men fordi vi har en deadline, så kommer jeg til at rulle med øjnene og sukke højlydt, hvis de siger, at de skal hente børn inden kl. 16.
Udskammer du andre som en del af din ledelse? Bruger du skam som et manipulerende redskab i din ledelse til at få andre til at gøre det, du har behov for og mene det, du synes, er rigtigt?
Første reaktion er sandsynligvis at svare nej, men læs alligevel videre, for sandsynligvis er der ikke tale om bevidste handlinger, og måske vil du mene, at du ikke bruger skammen i din ledelse af andre, men at du er en helt almindelig leder, der udfører helt almindelige ledelsesopgaver.
Det tror jeg, er sandt, men i ledelse er der også magt, og det er svært at være i denne magtposition, uden at fx medarbejdere indimellem føler skam i interaktionen med dig. Som tidligere nævnt er det selv små udtryk eller ord, der kan få andre til at skamme sig, og det er subjektivt, hvad man skammer sig over.
Vurder, om du kan genkende dig selv i eksemplerne nedenfor.
Lederens udskammende adfærd |
Medarbejderens skam, fx |
| Du har brug for, at en medarbejder laver en opgave færdig i løbet af aftenen, men da medarbejderen går tidligt og siger, at hun ikke har tid om aftenen, sukker du og er tavs i 3 sekunder. | Medarbejderen føler skam over at prioritere familiemiddagen over jobbet eller føler måske skam over at lyve for dig, fordi hun hellere vil se den nye serie på Netflix. |
| Du går i gang med mødet til tiden, uden at alle deltagere er ankommet. Du taler videre om første punkt, mens deltagerne ankommer. | Deltagerne lister ind og føler skam over ikke at kunne prioritere optimalt. |
| Du sender en mail med rettelser til en rapport, som en kollega har udformet. | Kollegaen skammer sig over ikke at være god nok til sit job, skammer sig over at lave fejl. |
Det er interessant at overveje, om der ligger skam til grund for den adfærd, som lederen i eksemplerne ovenfor anvender. Skammer lederen sig over, at han igen har sat for skarpe eller utydelige deadlines? Eller over at han ikke har kommunikeret tydeligt, at det er vigtigt for ham, at alle kommer til tiden? Måske skammer lederen sig over, at han ikke har involveret sig nok i kollegaens projekt, men i stedet for at indrømme det over for sig selv, så bliver han irriteret på sin kollega og sender mange rettelser til rapporten.
Management by fear:
Udskamning er den subtile form for ”management by fear”, og selvom de fleste ledere heldigvis tager afstand fra brugen af den ledelsesform, så er følelsen, der vækkes hos den udskammede faktisk præcis den samme. For uanset om du som leder siger direkte ”Det er ikke godt nok og jeg vil seriøst overveje din fremtid i afdelingen”, eller om du blot sukker dybt og ruller med øjnene, så skaber du frygt for udstødelse. Frygt for fyring.
Vi bruger sjældent ordet udskamning om tilstanden eller adfærden på arbejdspladsen. ”Jeg er på en arbejdsplads med stor grad af udskamning”, siger ingen. For i daglig tale kaldes det noget andet. Pres.
Forleden spurgte jeg et netværk af ledere, hvornår de oplever pres, og jeg fik flest svar der omhandlede travlhed:
- ”Min afdeling får rigtig mange rapportbestillinger og spørgsmål fra det politiske niveau”
- ”Produktionsafdelingen er presset af alt for mange ordrer”
- ”Mit team i hjemmeplejen har alt for mange borgere, de skal nå ud til hver dag”
Jeg spurgte insisterende ind til hvordan det kan lade sig gøre, og hvorfor de ikke blot fortæller deres chef at afdelingen ikke kan håndtere flere opgaver. Da vi var kommet forbi de første floskel-svar a la ”Sådan er det jo” og ”vi får det til at glide så godt vi kan, så alle bliver glade”, sagde en af lederne:
”I bund og grund er jeg bange for at blive fyret. Og det ville være mere skamfuldt for mig at blive fyret end skammen over at undertrykke mine egne værdier om at passe på mine medarbejdere.” Lederen kiggede ned i bordet og fortsatte: ”Så jeg adopterer min egen chefs adfærd og kopierer flosklerne om at ”vi må se om det ikke kan gå”, mens jeg sukker højlydt når en medarbejder beder om en fridag. Og så krydser jeg fingre for at ingen melder sig syge med stress eller finder et andet job”.
Der blev stille omkring bordet. I lang tid.
Frygten for skammen ved at blive fyret er en ud af fire skam-frygte, der styrer dig i de valg, du træffer som leder og den adfærd du har.
Der er stadig ledige pladser på det eksklusive lederforløb "Under overfladen", der starter til juni i både Aarhus og København. Læs mere her.
Vil du læse flere artikler om ledelse og lederskam? Så klik på "artikler" i menuen.
Lad os tage en snak om lederudvikling i din organisation. Send mig dit nummer, så ringer jeg til dig.
