Skam dig over at være blevet fyret – det er helt okay!

Fra tid til anden er der opslag på Linkedin a la: ”Hvorfor siger du ikke bare højt at du er blevet fyret? Det skal man da ikke skamme sig over”.

Jeg får altid lyst til at spørge: ”Hvorfor må man ikke skamme sig over at være blevet fyret?”

Må man ikke godt skamme sig over den værdiløshed, man føler, i forbindelse med en fyring? Hvis vi ser bort fra situationer, hvor arbejdspladser flytter til udlandet, så har nogen jo peget på den fyrede og vurderet og besluttet at organisationen vil være mere værdifuld uden. Nogen har vurderet at man skaber lavere værdi end den løn, man får, eller at en anden vil kunne skabe mere værdi. Man er udstødt.

Jeg kan godt forstå det ikke er rart – og at det er skamfuldt.

Jeg hører også mange, der, efter fyringen, siger ”Jeg var alligevel på vej væk”, ”Der skulle udpeges en, og det blev tilfældigvis mig” eller ”Ledelsen var helt ude i hampen”, og jeg er sikker på det dulmer, men det fjerner ikke skammen over at være blevet udstødt.

Endnu værre bliver det når andre siger ”Det skal du ikke skamme dig over” eller ”Op på hesten igen”, for det skaber yderligere skam over at føle sig udstødt og modløs. Man skammer sig over skammen.

Det er værd at overveje om de, der er blevet fyret, forsøger at gemme det væk netop fordi andre, der står på sidelinjen, ikke kan eller har lært at håndtere de følelser, den fyrede har.

Læs her et uddrag fra en af fortællingerne i min bog, hvor en leder var gennem en mediestorm inden fyringen, og oplever håbløsheden.

”Mit renomme og mit navn har fået et knæk. Jeg skal hele tiden forklare, hvad der ligger bag den gensidige aftale om fratrædelse. Og når nogen googler mig, så kommer avisartiklerne frem som det første. Det arbejder jeg stadig med at acceptere og med at have den gode forklaring, der gør, at andre virksomheder kan have tillid til mig. Det lyder bare så hult at forklare, at det er en usaglig opsigelse, og at der ikke er sket overtrædelse af økonomiske og visionsmæssige rammer, for nogen har jo ønsket mig væk, og det fylder altså meget, når andre virksomheder bedømmer mig som en mulig kandidat til en stilling”.

Lederen beskriver også den mistro der opstår, når en ny virksomhed skal ansætte. ”For nogen har jo ønsket mig væk”, fortæller lederen, og det skaber utryghed hos en ny virksomhed, der i sagens natur ikke har mulighed for at finde frem til en objektiv sandhed om afskedigelsen. For den findes ikke. Og når der ikke er en objektiv sandhed, så er det forståeligt at den fyrede fantaserer om hvad de andre tænker. Og skammer sig.

Hvad skal vi gøre ved det?

Det kan være ubehageligt at være vidne til at en kollega eller en ven, der skammer sig. Vi vil gerne gøre noget godt, så stemningen løftes.

Fejlagtigt kommer vi til at gentage barndommens floskler – dem vi selv hørte, når vi som børn var triste, frustrerede, modløse og skamfulde.

Så med gode intentioner siger vi ”Det skal du da ikke skamme dig over” fordi vi ikke rigtig ved, hvad vi ellers skal gøre.

Men måske er det slet ikke vigtigt at få løftet stemningen? For det bedste, du kan gøre, når nogen fortæller at de er blevet fyret, og du kan se og mærke skammen, er at tilbyde at være lige ved siden af. Uden opløftende floskler, uden gode råd, uden løsninger og pænt indpakkede lykkepiller. Bare være der i følelsen af nedtur, håbløshed og skam.

Det kan være rigtig svært som tilhører at være i - men det er et andet emne.

Tjek listen herunder, hæng den på væggen, og brug nogle af de alternative udsagn, når du allermest har lyst til at sige ”Op på hesten igen”.

Jeg hepper på dig;-)