Hvad er forsvarsmekanismer - og hvorfor styrker det din ledelse at kende dem?

Hvad er forsvarsmekanismer?

Forsvarsmekanismer er psykologiske strategier, som mennesker – ofte ubevidst – anvender for at beskytte sig selv mod angst, skyld, skam, smertefulde følelser eller ubehagelige tanker. Forsvarsmekanismer fungerer som et mentalt immunforsvar, der hjælper med at håndtere konflikter mellem vores indre impulser og de krav, vi møder i virkeligheden. Begrebet stammer fra den psykoanalytiske teori, især udviklet af Sigmund Freud og senere uddybet af hans datter Anna Freud. Ifølge denne teori opstår forsvarsmekanismer som et resultat af det ubevidste sind, der forsøger at balancere impulser fra det’et (drifterne), kravene fra overjeget (samvittigheden) og realiteternes begrænsninger.

Selvom forsvarsmekanismer i mange tilfælde hjælper os med at bevare psykisk stabilitet og fungere i hverdagen, kan de også være uhensigtsmæssige, især hvis de bruges (ubevidst) systematisk og i overdreven grad. For eksempel kan fornægtelse eller fortrængning hindre os i at løse konflikter eller skabe læring i en organisation. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan forsvarsmekanismer virker, hvilke former der findes, og hvornår de bliver problematiske. En sådan indsigt kan være et nyttigt redskab både i forhold til at blive en mere autentisk leder, men også for at styrke trivsel og læring på arbejdspladsen.

Eksempler på forsvarsmekanismer

Et eksempel på forsvarsmekanismer er benægtelse. Hvis du som leder hører en medarbejder tale grimt til en kunde, så kommer du måske i kontakt med din egen følelse af at være en dårlig leder. En leder, der er konfliktsky eller ikke har formået at oplære medarbejderen til at være mere kundevenlig. Men det er ubehageligt, ja faktisk skamfuldt, at være i følelsen af at være en dårlig leder. Din ubevidste strategi er at du negligerer medarbejderens adfærd eller skyder skylden på kundens opførsel.

Et andet eksempel er forsvarsmekanismen unddragelse. Du kunne godt tænke dig at få den direktørstilling, der netop er blevet ledig i virksomheden. Men ubevidst frygter du skammen over at bestyrelsen vil grine ad dig, hvis du tager kontakt og sætter dig selv i spil. Du frygter ubevidst skammen ved at blive fundet for let. Så du fortæller dig selv at du ikke er interesseret i stillingen. Eller du overbeviser dig selv om, at bestyrelsen sikkert selv vil tage kontakt, hvis de ønsker, at du skal have stillingen.

Vi kan ikke undgå forsvarsmekanismerne, for de er på spil hver eneste dag. Problemet er, at jo mere vi udskifter vores sande følelser med forsvarsmekanismer, jo mere øges ensomheden. I en undersøgelse fra 2019 angiver 8 ud af 10 ledere at de føler sig ensomme på jobbet. Og jo mere vi strækker os for at passe ind, jo værre går det.

Det bliver ligeledes sværere at identificere og genkende vores sande følelser – eller opdage når vi er i vores følelsers vold. Når vi ikke giver følelserne opmærksomhed, så vokser de. De kan ikke gemmes væk, men kommer blot ud på mere uhensigtsmæssige og, for andre, uforståelige måder.

Er der forbudte følelser i din organisation?

Hvis du er i en organisation, hvor følelsen vrede er bandlyst, fordi den anses som irrationel og uproduktiv, så er der risiko for at vreden gemmes så langt væk, at du ikke længere opdager den, når den er der. Til gengæld får forsvarsmekanismen ”angreb mod andre” plads, og udleves som passiv aggression, der er giftig, og særdeles svær at få øje på. Passiv aggression er subtil adfærd, der skaber distance, spolerer samarbejdet og fodrer utrygheden.

Et andet eksempel er en organisation, hvor fejl udskammes og kritiseres i stedet for at fejl blive brugt til læring og udvikling. For at beskytte sig selv mod kritik og udskamning, forsøger alle at være fejlfri. Eller i hvert fald at se fejlfri ud. Ved fejl peges der fingre af andre og andre udskammes. Det snakkes i krogene, mistroen og distancen til andre øges for at undgå at egne fejl udstilles. Innovationen og nytænkningen, fordi risikovilligheden er forsvundet.

Når du i stedet er i et miljø, en kultur, hvor man kan være åbne for følelserne, hilser dem velkommen og forstår hvad de handler om, så fremmer det flere værdifulde elementer. Kreativitet, beslutningstagning, kritisk tænkning, empati, samarbejde, tillid og innovation vokser. Dette er afgørende for kvaliteten, trivslen, konkurrenceevnen og bundlinjen i en organisation.

Det kræver mod at turde kigge på sine egne forsvarsmekanismer. Det kræver mod at få øje på blind spots og skabe indblik i de overbevisninger, der styrer vores adfærd, tanker og følelser. Det kan gøre ondt at få øje på. Men når du tør stå med den du er – og ikke desperat forsøger at udskifte svære følelser med behagelige forsvarsmekanismer, så sænker roen sig. Du er dermed i stand til at træffe valg, der gavner kvalitet, innovation, kreativitet, beslutningskraft og bundlinje.