De 5 mest skamfulde kognitive bias

Der er forskel på kognitive bias. Nogle er accepterede, fordi der er en grundlæggende erkendelse af at det er menneskeligt. Men der er også kognitive bias, der er (for) skamfulde. Faktisk så skamfulde, at de fleste fornægter at have dem.

Kognitive bias er grundlæggende systematiske mønstre af ubevidst forforståelse eller hurtig genvej til beslutningstagning.

Alle gør brug af ubevidste forforståelser, når de træffer beslutninger – helt uden at vide det. Det er menneskeligt, vil mange sige. Og nogle vil endda kunne komme med eksempler på, at de har opdaget sig selv i disse ubevidste mønstre.

Men der er også kognitive bias, der er så skamfulde, at man enten slet ikke synes at man selv har dem, eller man ønsker ikke at andre skal kende til dem. Mens nogle kognitive bias betragtes som ”menneskelige og accepterede”, så vil andre kognitive bias være skamfulde at opdage. De skal med andre ord forblive i skammekrogen.

Nogle kognitive bias vil ligefrem føre til afskedigelse, hvis de blev afsløret.

Tre kategorier af kognitive bias

Jeg vil nedenfor give eksempler på kognitive bias fra tre kategorier:

1. De accepterede
2. De skamfulde
3. De fornægtede

Lad os se nærmere på konkrete eksempler fra de tre kategorier:

1. De accepterede

De accepterede kognitive bias, er den kategori, man godt selv er klar over, at man kan rammes af. De betragtes som menneskelige og dermed relativt accepterede.

Tre eksempler:

Confirmation-bias: Tendensen til at få øje på de fakta, der støtter den allerede indtagede holdning. Har du fx besluttet at ansætte kandidat A, så har du tendens til at finde adskillige gode egenskaber hos kandidaten, der støtter dig i at valget var det rigtige.

Lemming-effekten: Tendensen til at tilvælge den holdning, som grupper, man ønsker at tilhøre, har. Sidder dine kolleger og nikker begejstret, når direktøren fortæller om et nyt projekt, har du tendens til at nikke med og samtidig undlade de skeptiske spørgsmål.

Outcome-bias: Tendensen til at overvurdere egen indsats, når en succes skal fejres. Hvis sygefraværet i afdelingen er faldet, har du tendens til at postulere at det må være på grund af, at du indførte den nye frugtordning (samtidig med at du glemmer at årets influenzaepidemi har været usædvanlig mild).

2. De skamfulde

De skamfulde kognitive bias, refererer til de bias, man godt selv er klar over, at man kan rammes af, men hvor det ville være skamfuldt, hvis andre opdagede dem.

Attribution bias: Tendensen til at egne fejl tillægges tilfældighed og uheld, mens andres fejl tillægges deres inkompetence, sløsethed, dovenskab eller lignende. Hvis Bente kommer for sent, konkluderer du at hun ikke evner at komme op til tiden. Når du selv kommer for sent, er det fordi trafikken tilfældigvis var tæt.

Sunk cost bias: Tendensen til at fortsætte med en handling, fordi man allerede har investeret tid, penge eller kræfter, selvom det ikke længere er den bedste beslutning. Her er uendelige eksempler fra byggerier og indkøb af store IT-systemer. Det kan også være en organisationsændring, der får de dygtigste medarbejdere til at flygte til nye virksomheder. Men fordi man netop har brugt tid og penge på at flytte rundt med medarbejdere og lave nye diagrammer, fastholder man beslutningen.

Selfserving bias: Tendensen til at tilskrive succeser til egen indsats og skyder skylden for fiaskoer på ydre faktorer. Hvis budgettet overholdes/indfries, er det på grund af de gode beslutninger, du som leder har truffet gennem året. Hvis budgettet lander dårligt, er årsagen at kunderne flyttede ordrer eller at marketingafdelingen ikke lykkedes med deres kampagne.

Ommission bias: Tendensen til at bedømme skadelige handlinger hårdere end (lige så skadelig) passivitet. Hvis en chef bortviser en medarbejder for at stjæle fra virksomheden, og det skaber kritik og uønsket opmærksomhed i medierne, kan det medføre at chefen kritiseres for bortvisningen (selvom det ville være mere skadeligt, hvis medarbejderen fortsatte den kriminelle adfærd).

3. De fornægtede

De fornægtede kognitive bias, er den type, som ville være så skamfulde at opdage hos sig selv, at man fornægter for sig selv, at man til tider kan rammes af dem.

Halo-effekten: Tendensen til at favorisere pæne mennesker. Adskillige undersøgelser viser at pæne mennesker i højere grad end andre får lønforhøjelse, spændende opgaver, udvælges til lederstillinger og gives mere taletid. Men spørger man mennesker om de netop har givet de mest spændende opgaver til Martin, fordi han er pænest, vil de fleste benægte dette.

Alders-, køns- og racebias: Tendensen til at favorisere eller underkende mennesker i ét bestemt aldersspænd, et køn eller udvalgte racer.

Disse 3 bias er veldokumenterede i forbindelse med rekruttering - og det er ligeledes veldokumenteret, at der er tale om ubevidste bias. Spørger man ledere, om de har disse bias, vil de afvise, samtidig med at undersøgelser peger på at favorisering af fx eget køn, eget aldersspænd eller egen race er udbredt.

Bias-bias: Tendensen til at vurdere sig selv som upåvirket af kognitive bias, mens du vurderer andre til at være meget påvirket af bias. Dette er umiddelbart den værste bias, at være ramt af, fordi den afslører et alvorligt blind spot - fornemmelsen af at du i højere grad kan analysere dine ubevidste tendenser og tage højde for dem. Netop manglen på ydmyghed og fejlbarlighed kan have alvorlige konsekvenser i organisationen.

Bliv klogere i ledergruppen

Der er ingen tvivl om at de 5 kognitive bias i sidste kategori vil udløse en alvorlig påtale eller måske endda afskedigelse, hvis det kunne dokumenteres, at de fandt sted. Og derfor er de alt for skamfulde til at man kan acceptere at de er en del af os som mennesker.

Problemet er blot, at så længe vi undlader at tale om at der er fornægtede kognitive bias - som vi er blinde for, så skaber der aldrig mulighed for de samtaler, der skal forandre.

Tag fat i mig, hvis I i jeres ledergruppe ønsker at sætte spot på nogle af de tabuer, der findes i ledelse - for at blive leder, der har autenticitet, integritet og dybde.