Forsvarsmekanismer er vores psykiske immunforsvar, der beskytter os mod svære følelser som fx angst, depression og skam.

Forsvarsmekanismer er på spil hver eneste dag, og derfor er de særligt interessante at undersøge.

Travlhed er - stadig - et statussymbol

Men det er ganske forståeligt - i en tid, hvor vores eksistens er tæt knyttet til jobbet er det naturligt at vi også kommer til at knytte vores værdi som menneske til det arbejde, vi betales for.

Og følelsen af, at jo højere løn, jo mere værdi har vi, er en nærliggende tanke.

Og jo mere travlt vi har, jo mere værdifulde er vi for organisationen.

Men travlhed kan også være en kærkommen tilstand.

For travlhed er også en forsvarsmekanisme, der i den forbindelse kaldes kompensering.

Forsvarsmekanismer er vores psykiske immunforsvar, der beskytter os mod svære følelser som fx angst, depression og skam. Forsvarsmekanismer er på spil hver eneste dag, og derfor er de særligt interessante at undersøge - fordi de har indflydelse på vores tanker, handlinger, følelser og fordomme.

Kompensering er handlinger, vi bruger til at afværge tanker, der er svære at håndtere. Travlhed på jobbet kan i den forbindelse være et værn mod at mærke inkompetence, konfliktskyhed eller andre egenskaber, der er svære at bære.

Måske optager du dig selv med ligegyldige administrative lederopgaver, der stjæler din tid fra at arbejde med de store, vigtige langsigtede planer - men som er en svær opgave, der giver dig følelsen af inkompetence.

Måske optager du dig selv med vagtplanlægning og ferieafholdelse, så du kærkomment undgår at tage de svære snakke med de medarbejdere, der i flere år har udvist lav performance - fordi det sætter dig i kontakt med din konfliktskyhed.

Når travlheden er en forsvarsmekanisme, så kan det aflede endnu en kompensering for at kunne håndtere den travlhed, man oplever. Måske er det nødvendigt med et par glas rødvin hver aften for at kunne slappe af. Måske er hård motion nødvendig for at "koble af" og få stresshormonerne ud af kroppen. Netflix, sex uden intimitet, Candycrush og medicin er andre måder at dulme travlhed, følelser og tanker på.

"Ah, Elsebeth", tænker du måske: "Må man nu ikke se en serie på Netflix med et glas rødvin længere?"

Jo for søren, det må man godt. Men vær opmærksom på, hvorfor du gør det - og prøv en dag at være helt ærlig over for dig selv, mens du stiller spørgsmålet: "Har jeg dårlig samvittighed lige nu?" eller: "Burde jeg gøre noget andet i stedet for at spille Candycrush?"

Hvis du i din ærlighed godt ved at det på den lange bane ville være bedre for dig at gå en tur med ægtefællen, spille fodbold med din søn, ringe til en gammel ven, meditere eller kigge på månen, så stop op og tak dig selv for at have fået øje på en forsvarsmekanisme.

Der er ingen hurtige genveje her - men spørg dig selv om der er følelser, længsler eller drømme, som du undgår. Måske er det ikke nok at spørge en enkelt gang, så tag den indre dialog op igen og igen med et par dages mellemrum.

"Jamen, Elsebeth, så kommer skammen jo - og følelsen af utilstrækkelighed".

Ja, det gør den - men tro mig - skammen har været der hele tiden, men har været godt pakket væk af et oparbejdet værn af forsvarsmekanismer.

Og det er jo ærgerligt, hvis vi pakker drømme, ønsker og meningsfulde aktiviteter væk i forsvarsmekanismer - især når Bonnie Ware har givet mulighed for et unikt indblik i glaskuglen gennem sine interviews af patienter på hospice.

Bonnie Wares forskning giver indblik i hvilke fortrydelser, vi muligvis kommer til at have, når livet er ved at ende. Og hvis vi betegner os selv som relativt almindelige mennesker, så er det sandsynligt at vi selv kommer til at have nogle af de samme fortrydelser.

Men det giver også en mulighed for at gøre noget andet - lige nu - mens livet stadig er her.

Del artiklen - eller send den til en ven.