
"Det er pinligt. Skamfuldt. Lederskammen over overhovedet at have den slags tanker om din egen utilstrækkelighed er svær at bære. For du har ikke lyst til at være en egoistisk leder der kun tænker på sin egen overlevelse i virksomheden?"
Frygt i ledergruppen skaber egoistiske ledere, der kun tænker på egen overlevelse!!
”Ahh”, tænker du nok, ”det er en hård udmelding”.
Men er der noget om det?
Corona, øget arbejdsløshed, faldende omsætning og en tåget udsigt til hvordan årets resultat ender?
Projekter, aktiviteter og budgetter, der er aflyst.
Medarbejdere i din afdeling, der pludselig ikke har opgaver længere, fordi samarbejdspartnere og leverandører har fået mere kritiske udfordringer?
En bundlinje der bløder, samtidig med at kravet om at nå årets målsætninger blinker i neon?
Når der er usikkerhed om fremtiden, så bliver du som leder også usikker.
Kan du beholde dit job eller skal afdelinger slås sammen?
Skal virksomheden udføre nye typer opgaver, der kræver andre lederkompetencer?
Er de andre ledere dygtigere til at holde opgaver og medarbejdere i ”deres” silo?
Mange tanker fylder – også for ledere.
Men det er pinligt. Skamfuldt. Lederskammen over overhovedet at have den slags tanker om din egen utilstrækkelighed er svær at bære.
For hvem gider at være en leder der tænker på sin egen overlevelse i virksomheden?
Så du gemmer det væk.
Problemet er bare at adfærden, der kommer af lederskammen, stadig er der.
Selvom skammen lukker ned for tankerne, så vil du som leder stadig agere i siloer og protektionistisk forsvare egne opgaver, medarbejdere og aktiviteter.
Også selvom du finder gode forklaringer, der støtter at din afdeling er allervigtigst for at nå årets resultater.
Lederskam kan ikke ties ihjel. For hemmeligholdelse, fortielse og fordømmelse er lederskammens bedste venner.
Og så længe du gemmer den væk for andre og for os selv, så svækkes handlekraften - altså den samlede handlekraft i virksomheden, der netop skal til for at komme styrket gennem krisen.
Læs mere om hvordan I i ledergruppen kan arbejde hen mod mere handlekraft
Lad os tage en snak om lederudvikling i din organisation. Send mig dit nummer, så ringer jeg til dig.
