"Det handler ikke om at du skamløst skal sige alt, hvad du tænker, eller afsløre din uperfekthed upassende steder. Det handler om at blive opmærksom på de begrænsninger og fortællinger, du sætter op for dig selv – så du kan træffe frie valg.."
De fleste ledere lever med et lag af skam, selvbedrag og facader – for at beskytte sig selv. For at fremstå på en bestemt måde, som de (bevidst eller ubevidst) tror vil give dem det, de har brug for: accept, anerkendelse, success.
Du kender fornemmelsen, når du skifter arbejdsplads. Du er opmærksom på hvordan de andre ledere agerer i forskellige situationer og møder. Du aflæser kropssprog, fornemmer stemninger og analyserer samtaler og ansigtsudtryk, fordi du ved, at din succes i organisationen afhænger af din evne til at ”passe ind”.
Efter en tid tænker du ikke længere over det – du er accepteret i ledergruppen, kender jargonen, lever kulturen og forstår intuitivt de uskrevne regler.
Men den tillærte facade skaber muligvis samtidig distance mellem dig og facaden. Det ydre selvbillede bliver et fængsel. En identitet du ikke kan slippe og som du krampagtigt gør alt for at opretholde, fordi du gerne vil forblive en del af gruppen. Der er noget, du holder tilbage fordi du ved at det ikke er velkomment, og fordi det muligvis vil afføde rynkede bryn og ubehag hos dine lederkolleger.
"Hele ledergruppen er på seminar, hvor konsulenter hjælper os med at tage jahatten på, tænke store visionære tanker og formulere det hele som konkrete, målbare opgaver. Vi smiler, skåler i dyre bobler, og jeg er sikker på, at vi alle ønsker, at det kan blive til noget. Og så vil jeg ikke være barnet fra "Kejserens nye klæder", der stiller spørgsmål til de udfordringer og forhindringer, der tydeligvis står i vejen for at komme bare en brøkdel videre. Alle smiler og er glade – og sådan ser jeg også ud."
Martin, der er citeret ovenfor, er træt, da han kommer hjem den dag. Han sidder 10 minutter ekstra i bilen inden han går ind i huset til familien. Han vil helst være alene – i fred for aftensmad, madpakker, lektier og forventninger. Han ved, at mailbakken er fyldt, så han fortæller sin kone, at han næste morgen tager tidligt på arbejde – inden resten af familien står op.
Somme tider drømmer Martin – om kortere arbejdsdage med overskud til familien, om at sige nej til flere opgaver til afdelingen, om at uddelegere mere og give mere lærende feedback til medarbejderne. Det har han planer om at forandre om 2 uger, når det store projekt er afleveret til kunden.
Enkelte gange har Martin også fantaseret om at købe en sejlbåd og sejle jorden rundt med familien. Men det er hurtigt gemt væk igen, for han kan jo ikke tage orlov fra sit job, og der skal betales afdrag på villaen og bilen.
Problemet er bare at:
Det, du ikke vil være, vil ikke lade dig være
Martins fortælling er et typisk eksempel på forsvarsmekanismen fornægtelse. Tendensen til, ubevidst, at lukke øjnene og bilde os selv ind, at noget ikke eksisterer. Nogle forskere kalder det ”forsætlig blindhed, fordi det dækker over noget, vi har fået øje på, men som vi ville ønske vi ikke havde set.
Fornægtelse er den intense forsvarstale, hvor omdrejningspunktet er, at så slemt er det da heller ikke. ”Jeg skal bare øve mig i at være mere taknemmelig”, siger man til sig selv.
Eller – i de tilfælde, hvor man har besluttet sig for at gøre noget anderledes i sit arbejdsliv – så bliver tidspunktet for ”opstarten” altid flyttet. Til senere. En anden dag. Hvor der er mere overskud.
Oftest fordi vi ikke helt kan overskue omfanget eller konsekvenserne af at gribe hårdt om nældens rod.
Problemet er bare at det, du fornægter, udskyder og ignorerer har konsekvenser, uanset hvor meget du forsøger at gemme det væk. Når jobbet udmatter dig, fordi du kæmper med at opretholde facaden, så skaber det distance til ægtefællen og børnene bliver måske vrisset ad. Når du ikke tager ansvar for din konfliktskyhed eller dit manglende mod til at uddelegere ansvar, så overtager den passive aggression magten i relationen til dine medarbejdere og dine kolleger. Det, du ikke vil være - det, du ikke tager ansvar på hos dig selv - vil ikke lade dig være.
Lederskammen magt
Lederskammen er både de egenskaber ved dig selv, du ikke vil vedkende dig – og den version af dig selv, du ville ønske, du turde vise verden.
Det handler ikke om at du skamløst skal sige alt, hvad du tænker, eller afsløre din uperfekthed upassende steder. Det handler om at blive opmærksom på de begrænsninger og fortællinger, du sætter op for dig selv – så du kan træffe frie valg.
Fornægtelsen kommer særligt i spil når du kommer i kontakt med:
- Det, du ikke vil være
- Det, du ikke føler dig fri til at være
- Det, du ikke kan holde ud hos andre
- Det, du drages af hos andre og ville ønske du kunne (være)
- Det, du ikke må være
- Det, du godt ved, du er, men ikke vil vedkende dig
- Det, du ved – og ikke ved – at du har brug for at være
- Det, der begrænser dig i at forfølge dine drømme og længsler
Ved at komme i kontakt med din fornægtelse, får du sat ord på dine drømme og længsler. Men du får også øje på de begrænsende fortællinger, der sikkert gennem mange år har været en del af dig.
Start fx med at kigge på dit lederjob – og besvar ovenstående punkter. Brug en time, og skriv ned. Læg det væk og kig på det, du har skrevet, en uge senere. Prøv det – du vil blive overrasket.
Er du interesseret i at udvikle dig som leder?
Se de aktuelle åbne kurser og udviklingsforløb i København og Aarhus.
Lad os tage en snak om lederudvikling i din organisation. Send mig dit nummer, så ringer jeg til dig.
Pingback: Lederskammens immunforsvar - Elsebeth Hauge