"Når vi har modet til at komme forbi forsvarsmekanismerne og spørger os selv, hvad der mon ligger bag, så er det muligt at finde frem til den virkelige bekymring, som ofte er tæt knyttet til de værdier, vi hver især har".
Begrebet "forsvarsmekanisme" stammer fra Sigmund Freuds psykoanalyse og kan betegnes som psykens immunsystem, der skal beskytte mod ubehagelige følelser som fx angst, skyld og skam.
Forsvarsmekanismerne virker uden vores bevidste kontrol. Måske kan man godt fornemme, at man gør brug af forsvarsmekanismer, men uden at kende årsagen til, at de er i spil.
Den amerikanske professor, Donald Nathanson, har beskrevet fire forsvarsmekanismer, vi oftest anvender, for at undgå skammen.
Fornægtelse, unddragelse, angreb mod andre og angreb mod sig selv.
I denne artikel vil jeg stille skarpt på den sidste – angreb mod sig selv, som handler om at man ubevidst afleder opmærksomheden fra skammen ved at tilføre en række indre, kritiske kommentarer til dig selv.
Det er en af de mest anvendte forsvarsmekanismer, og de fleste oplever det sandsynligvis hver eneste dag, både på jobbet, i familien og sammen med venner.
Læs med, hvor en leder fortæller:
Jeg arbejdede i en stor IT-afdeling i staten – og var vant til lange og tidskrævende beslutningsveje, når nye IT-systemer skulle udvikles. Det var komplekst og forsinkede ofte udviklingen, samtidig med at mængden af opgaver og ændringsønsker voksede og voksede.
Så da ledelsen i afdelingen besluttede at lave en stor organisationsændring, havde jeg hænderne oppe over hovedet af begejstring.
Planlægningen går i gang – der skal være selvkørende teams, der selv kan prioritere opgaver. Konsulenter tegner diagrammer, alle medarbejdere kommer på kursus og får nye titler.
Alle er glade.
På et tidspunkt, hvor jeg begejstret er med til at beskrive de nye, og langt simplere, beslutningsveje, begynder jeg at overveje om det egentlig har nogen værdi at indføre selvkørende teams i IT-afdelingen, samtidig med at organisationens hierarkiske opbygning bevares.
Det betyder jo at topledelsen, politikere og udvalg vil blive interessenter på linje med alle andre, uden mulighed for at få deres ønsker forrest i køen.
Jeg stiller aldrig spørgsmål til det. For jeg forklarer hurtigt mig selv at det ikke kan passe.
I stedet tænker jeg:
”Det er nok fordi jeg ikke har hørt godt nok efter, når konsulenterne har fortalt om projektet”.
”Jeg vist ikke har læst materialet grundigt igennem. Jeg har ikke forstået konceptet godt nok”.
”Måske er jeg ikke kompetent (nok) til at forstå hvordan det nye setup skal blive værdifuldt”.
”Jeg er også bare sådan en lyseslukker. Det må være min egen frygt for forandringer, der kommer til udtryk”.
Lederen i fortællingen anvender forsvarsmekanismen ”Angreb mod sig selv”. Han bebrejder sig selv, og tør ikke stille spørgsmål til projektet, fordi han frygter at afsløre sig selv som en leder, der ikke at har hørt godt nok efter, ikke er positiv medspiller og ikke har læst materialet godt nok. Han tier, fordi han skammer sig.
Men forsvarsmekanismen dækker ofte over en skam, du ikke ønsker at få øje på. Den standser din indre refleksion over ”hvad handler min tvivl om?” og giver en plausibel – og tålelig – forklaring om at det må være fordi du ikke har læst materialet godt nok.
Så forsøg at rette opmærksomheden derhen hvor du spørger dig selv om der mon er en anden skam, der ligger dybere.
I fortællingen ovenfor kunne den dybere lederskam handle om:
- Frygten for, at det kunne være sandt at projektet og de store organisatoriske forandringer er værdiløse.
- Frygten for skammen over at det muligvis ikke kommer til at gøre en forskel, fordi det eksisterende hierarki i organisationen også fremover vil træffe de endelige beslutninger og prioriteringer.
- Frygten for skammen over at de selvkørende teams blot er pseudo-selvkørende, og ikke reelt har mandat til at være selvkørende.
- Frygten for skammen over at være fortaler for en forandring, der er meningsløs.
Når vi har modet til at komme forbi forsvarsmekanismerne og spørger os selv, hvad der mon ligger bag, så er det muligt at finde frem til den virkelige bekymring, som ofte er tæt knyttet til de værdier, vi hver især har. I fortællingen handlede det om lederens ønske om at være værdifuld og være en del af værdifulde og meningsfulde forandringer.
Når du bliver opmærksom på det, kan du handle. Ved at komme væk fra angrebet mod dig selv, kan du handle ud fra dine værdier – og det skaber handlekraft fordi du ikke længere gemmer lederskammen væk for dig selv.
Del artiklen - eller send den til en ven.
Lad os tage en snak om lederudvikling i din organisation. Send mig dit nummer, så ringer jeg til dig.
Pingback: Jeg er da ikke arrogant, bedrevidende og nedladende - eller er jeg? - Elsebeth Hauge