Lederforløb del 2

Eksklusivt tilbud til tidligere deltagere på fem-dages lederforløbet.

Foredrag med Danmarks førende foredragsholder Elsebeth Hauge

To dages internat, for dig, der:

  • Har lyst til at lære nyt om de organisatoriske skyggesider - tabuerne.
  • Er bevidst om at dine personlige egenskaber er afgørende for din succes som leder.
  • Har lyst til to dage, hvor du arbejder med dig selv som leder og de sammenhænge, der skaber adfærd, kultur og resultater i din afdeling og i din organisation.

Dybere indsigt i personlige og organisatoriske skyggesider:

På to dages internat dykker vi endnu mere ned i skyggesiderne - men nu er fokus flyttet fra de personlige skyggesider til de organisatoriske skyggesider - tabuerne.

Måske fornemmer du, at skyggesider er en værdifuld vej til at styrke din personlige ledelse, men er blevet nysgerrig efter at vide mere om de organisatoriske tabuer, og hvordan de indvirker på værdiskabelsen i organisationen.

Måske er du blevet bevidst om, at der er noget mere i emnet, som du har lyst til at tale om med andre, der har samme interesse.

Måske er du, siden forløbet, blevet opmærksom på nye skyggesider eller nye perspektiver, som du har lyst til at dele.

Ingen powerpoint-præsentationer og ingen mulighed for at tjekke mails.

Formen for forløbet er velkendt. Der vil være indføring i ny viden, men hovedfokus er som tidligere på plenumdrøftelser og dialoger i par.

De to dages internat vil have tre hovedtemaer:

1:

Dine personlige skyggesider:

Vi genopfrisker fra det tidligere forløb, skaber yderligere indsigter og går mere i dybden med de fantasier, der ofte er knyttet til at sætte både de frastødende og tiltrækkende skyggesider i skammekrogen.

2:

Organisatoriske skyggesider:

Vi undersøger og diskuterer organisatoriske skyggesider. Hvad er en organisatorisk skyggeside, hvorfor og hvordan opstår de? Hvilke samfundsnormer bidrager til at opretholde organisatoriske skyggesider og hvilke forsvarsmekanismer er I som ledere selv med til at opretholde for at fastholde skyggesiderne i skammekrogen?

3:

Next level ledelse:

Når ambitiøse og reflekterende ledere er samlet, er det værdifuldt at drøfte, diskutere og konkret arbejde med fremtidens værdiskabende ledelse.

Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvilke skygger står i vejen for at insistere på at være både modtager og afsender af denne ledelse?

Fx ledelse, der ønsker at bevæge sig:

Fra ordentlighed til værdighed

Fra selvtillid til selvværd

Fra jobledelse til livsledelse

Fra feel good aktiviteter til forpligtende fællesskaber

Internatet på to dage foregår i Odense i gåafstand fra banegården. Naturligvis i lækre lokaler med fuld forplejning og overnatning på enkeltværelser.

Program

Kursus om skyggesider, tabuer og fremtidens ledelse

Dag 1 

9.30-10.00: Ankomst

10.00-12.00: Personlige skyggesider i ledelse

12.00-13.00: Frokost

13.00-17.00: Organisatoriske skyggesider - tabuerne

17.00-18.30: Check in på værelser

18.30-20.00: Middag (ikke stilhed)

Dag 2 

7.00-8.00: Meditation (frivillig deltagelse)

8.00-9.00: Morgenmad

9.00-12.00: Organisatoriske skyggesider

12.00-13.00: Frokost

13.00-16.00: Next level ledelse

Alle pauser foregår i stilhed!

Som på fem-dages-forløbet, handler det ikke om hvor du arbejder, hvilken titel du har og hvem du kender. Det handler om dig som leder og det, der ligger under den daglige polerede overflade.

Du deltager kun med dit fornavn - og ikke med titel, virksomhed og netværk. Netop anonymiteten skaber mulighed for at komme ned under overfladen og arbejde med det der er, uden at skulle forholde sig til hvad andre tænker om det.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du tidligere har deltaget på fem-dages-lederforløbet.

Hvis du er ledig eller af andre årsager ikke længere har en lederrolle, er du stadig velkommen til at deltage.

Fortrolighed, opmærksomhed og nysgerrighed er afgørende elementer for successen af forløbet.

Som deltager er du en afgørende faktor for de andre deltageres udvikling og udbytte, og det er et krav at du kan deltage begge dage.

Det praktiske:

Gruppen består af max 8 ledere, der mødes på internat.

Internatet foregår i Odense i gåafstand fra banegården. Naturligvis i lækre lokaler med fuld forplejning og overnatning på enkeltværelser.

Ca. en uge inden internatet og en måned efter internatet vil der være 1 times individuel samtale (telefon eller Teams).

Pris for:

  • To kursusdage
  • Individuelle samtaler før og efter internatet
  • Fuld forplejning 
    • Dag 1: Frokost, middag, snacks
    • Dag 2: Morgenmad, frokost, snacks
  • Overnatning i enkeltværelse

I alt: 12.900 kr. + moms

Tilmeld dig nedenfor til to spændende og udviklende dage.

Ingen binding - du har naturligvis 14 dages fortrydelsesret. 

Tilmelding til lederforløb del 2

Lederudvikling med Elsebeth Hauge