Vrede, irritation og aggression har i mange barndomshjem været udskammet, og mange har i 70'er eller 80'er-hjemmet hørt sætninger som:

"Nu kan du gå ind på dit værelse til du bliver go' igen" (underforstået: disse følelser er ikke velkomne her).

Eller hvis man fortalte sine forældre om et skænderi med en kammerat i skolen:

"Ja, du gjorde nok også selv noget, der ledte til konflikten" (underforstået: din oplevelse af situationen er ikke korrekt).

Mange har derved "lært" at undertrykke disse følelser, for at opretholde den nødvendige kærlighed fra vores forældre - og derfor har mange ikke lært at håndtere dem. Måske er disse følelser blevet undertrykt i en grad, så selv simple uenigheder blev farlige i barndomshjemmet, fordi konsekvensen var adskillelse, tavshed eller nedgørelse.

Når vi oplever følelser, vi ikke er komfortable med, og som er skamfulde at give udtryk for (fordi det har vi lært), så føler vi os forkerte, og for at udholde følelsen, er det nødvendigt at gøre andre forkerte - altså placere forkerthedsfølelsen hos andre.

På arbejdspladsen kan det betyde at konflikt og uenighed er forbundet med skamfulde følelser eller frygt for udstødelse i en grad, der gør det nødvendigt at gøre andre forkerte, for at udholde følelserne. Vi kommer helt ubevidst til at nedgøre andres følelser eller afvise deres oplevelser, så andre føler sig sårede, udskammede - eller føler foragt.

Relationen er brudt, følgeskabet tabt og risikoen for "quite quitting" er overhængende.

Vær opmærksom på dine tanker om "modparten", når I er uenige - det er afgørende for at kunne bevare den sunde og udviklende uenighed.

• Forstå at dine tanker om og dine holdninger til kollegaen ikke betyder at han/hun er sådan. Det er blot dine tanker og holdninger.
• Vær opmærksom på, om du ubevidst underminerer kollegaens oplevelse af en situation. Hvis du fx tænker "det har jeg aldrig sagt, det må være dig, der husker forkert" eller "åh, du er også altid på sart" eller "du overreagerer" eller "din holdning er bare for at tækkes chefen".
• Opdag, når du bliver følelsesmæssigt oprørt - fx hvis du får lyst til at sige noget i en hård tone eller hvis du har lyst til at tjekke mentalt ud af relationen. Bed i stedet om en kort pause.

Det er ikke nemt - og ofte er vi formet af kulturer og normer på arbejdspladsen, der gør at vi slet ikke opdager de negative konsekvenser der er af at vi følelsesmæssigt håndterer konflikt og uenighed på denne måde.

Ofte oplever jeg at ledere negligerer konsekvenserne af en sådan kultur ("tanker er toldfri - jeg siger det jo ikke højt") eller direkte forsvarer den ("jeg har ikke tid til at spørge ind til intentioner og oplevelser").

Når vi undlader at stille spørgsmålstegn ved vores egne følelser og tanker, så reproducerer vi barndommens miljø - blot på en mere subtil og raffineret måde. Uenighed og konflikt undertrykkes og udskammes - for ingen ønsker at føle sig forkerte.

Enten leder det til et glansbillede, hvor alt er harmoni på overfladen, mens sladder og utryghed huserer nedenunder.

Eller det skaber mere usund konflikt - pga. ophobet aggression - hvor trangen til at gøre andre forkerte forstørres.