Etik, skyggesider og livsledelse

Hvad nu hvis din største begrænsning som leder slet ikke handler om dine kompetencer, men om de blinde vinkler, du ikke er bevidst om?

Foredrag med Danmarks førende foredragsholder Elsebeth Hauge

Et lederforløb til dig, der:

  • Er bevidst om at dine personlige egenskaber og din livsledelse er afgørende for din succes som fremtidens leder.
  • Har modet til at få øje på dine skyggesider – og modet til at arbejde med dem.
  • Er bevidst om at du som leder har afgørende indflydelse på organisationens succes og på dine medarbejderes performance og trivsel.
  • Har lyst til at arbejde med dig selv og få øje på de sammenhænge, der skaber adfærd, kultur og resultater i din afdeling og i din organisation.

Tidligere deltager fortæller:

"Der er et ”før” og et ”efter” at jeg har deltaget i lederudviklingsforløbet. Jeg har aldrig før været så modig og så tryg i forhold til at gå ind i de skyggesider, der har været i både min ledelse og min livsledelse. Elsebeth har skabt de helt rigtige rammer for os, og jeg kan kun anbefale forløbet. Det er givende på en måde som jeg ikke har oplevet på andre forløb".

Dorthe Tomsen, Kvalitetschef, Region Sjælland.

Dit udbytte:

Forestil dig, at du forlader dette forløb med en krystalklar forståelse af, hvad der virkelig driver dig som leder – både dine styrker og dine blinde vinkler. Forestil dig at være i stand til at tackle udfordringer med større selvtillid og autenticitet, skabe dybere forbindelser med dine medarbejdere og opnå markante resultater.

Efter forløbet har du nye indsigter i din egen ledelse, dine skyggesider, dine forsvarsmekanismer, mod, stolthed og drømme. Du har ligeledes en udvidet forståelse for de ubevidste dynamikker i din organisation - og kan navigere proaktivt og med bevidst handlekraft. Du vil have en følelse af at være mere handlekraftig, værdifuld og i integritet med dig selv som leder.

Lederforløb elsebeth hauge

Der er tale om en ny form for eksklusiv lederudvikling, koncentreret om dig, dine egenskaber, handlinger, tanker, følelser og fordomme.

Fokus er flyttet fra det ydre til det indre. Du får derfor ikke værktøjer til at udarbejde strategier, handlingsplaner eller sygefraværspolitikker. 

Til gengæld får du indsigt i dine skyggesider, mod, forsvarsmekanismer, tvivl og stolthed gennem aktiviteter, der skærper din opmærksomhed - og muligvis vil du til tider føle dig udenfor din comfort zone.

Det afgørende er at komme så meget i ro med dig selv, så der skabes adgang til dine personlige potentialer som leder.

Kurset foregår i Aarhus og København i lækre lokaler med fuld forplejning.

I Aarhus vil lokationerne blandt andet være AROS, Marselis Hotel og Skovmøllen.

I København vil lokationer være i gåafstand fra Hovedbanegården - blandt andet Hebron Hotel, NH Hotel og Fyrskibet.

Tidligere deltagere siger:

"Der er et ”før” og et ”efter” at jeg har deltaget i lederudviklingsforløbet. Jeg har aldrig før været så modig og så tryg i forhold til at gå ind i de skyggesider der har været i både min ledelse og min livsledelse. Nænsomhed har været kodeordet i den måde, de mindre flatterende facetter af mig, er blevet belyst, så jeg har fået øje på dem og har kunnet forholde mig konstruktivt til dem. Jeg er også blevet mere nænsom overfor mig selv – Ikke kun i forhold til mine skygger, men i det hele taget. Og det har gjort mig godt. Jeg har mødt nogle fantastisk skønne, stærke og modige ledere, som har været generøse og forstandige, når vi sammen har bevæget os ind i de mere vanskelige sider af lederrollen. Elsebeth har skabt de helt rigtige rammer for os, og givet os pladsen til at fylde dem ud i et meget fint samspil mellem læring i gruppen og en individuel refleksion, som har bragt den dybere selvindsigt. Jeg kan kun anbefale forløbet. Det er krævende på en anden måde end alverdens teoritunge lederkurser, men det er på den anden side også givende på en måde som jeg ikke har oplevet på andre forløb".

Dorthe Tomsen, Kvalitetschef, Region Sjælland.

Tidligere deltagere siger:

"Jeg har fulgt Elsebeths Hauges 5-dages forløb for ledere. Det var et fremragende kursus som tager fat i ens livsfortælling som udgangspunkt for hvem man er som menneske og leder. Herefter arbejdes der med skyggesider, og hvordan de kan tages frem i lyset og blive brugt positivt. Hver kursusdag var intens og foregik i tavshed i pauserne. Det var godt at få ro i sit hoved for samtalerne med medkursisterne og med Elsebeth er dybe og giver mange overvejelser og refleksioner over ens egen adfærd som menneske og leder. Oplevelsen af at være sammen med medkursister, hvis livsfortælling man pludselig kender, er meget intim, tæt og nærværende for det er grænseoverskridende at fortælle om sig selv og de dele af ens liv som har været definerende for, hvem man er i dag, når ikke man kender de mennesker som man deler den med. Elsebeth formår at skabe et rum fuld af tillid, medfølelse og ro som gør at modet til at arbejde med sig selv gennem de øvrige medkursister er til stede. Jeg er dybt taknemmelig for at have lært Elsebeth samt mine medkursister at kende på denne dybe måde. "

Lotte Büchert, Rektor, Slagelse Gymnasium

Indhold:

  • Dag 1: Livsfortællinger - hvem er du som leder og som menneske? Du kommer til at sætte ord på dit liv inden for seks temaer med spørgsmål.
  • Dag 2: Det personligt ubevidste - skyggesider og blind spots - skyggesider handler om de egenskaber, du ikke ønsker at andre skal få øje på. Alle har egenskaber, du ikke er stolt af eller slet ikke synes, du har. Nogle skyggesider er vi bevidste om, mens andre ligger helt uden for vores bevidsthed. Det er relevant at forbinde sig til skyggerne for at komme tættere på den autentiske ledelse, der er afgørende for at kunne lede andre succesfuldt.
  • Dag 3: Tvivl og paradokser  i ledelse - hvornår og hvordan opstår tvivl, hvad ligger der bag tvivlen, hvornår tvivler du som leder på dit eget værd og hvordan påvirker tvivlen din ledelse, dine relationer og dig selv? Du bliver introduceret til de protreptiske samtaler, og vi bruger skyggearbejdet fra dag 2 til at få øje på mønstre i arbejdslivet.
  • Dag 4: Det kollektivt ubevidste - følelser og forsvarsmekanismer - denne dag handler om tabuer i ledelse. Vi taler om følelser og handlinger, der ofte tolkes som irrationelle og ufornuftige i arbejdsmæssig sammenhæng, og derfor undertrykkes, udskammes og negligeres. Vi taler om magt og værdier og dykker dybere ned i gængse ord som fx ærlighed/uærlighed, ordentlighed/uordentlighed og respektfuld/respektløs.
  • Dag 5: Læring, livsdrømme og livsbalance - På denne dag samler vi op på de fire foregående dage og kobler livsdrømme og ambitioner på som bud på næste skridt. Stolthed og mod undersøges og kobles til de personligt og kollektivt ubevidste. Hvad er vigtigt for dig i din ledelse og hvorfor er du leder? Hvad drømte du om som barn og hvad drømmer du om nu?

Der vil være 1-2 timers forberedelse til hver mødegang.

Alle pauser foregår i stilhed!

Lederforløbet er anderledes end de typiske kurser og netværk. Det handler ikke om hvor du arbejder, hvilken titel du har og hvem du kender. Det handler om dig som leder og det, der ligger under den daglige polerede overflade.

Du deltager kun med dit fornavn - og ikke med titel, virksomhed og netværk. Netop anonymiteten skaber mulighed for at komme ned under overfladen og arbejde med det der er, uden at skulle forholde sig til hvad andre tænker om det.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du er leder. Det har ingen indflydelse hvilket niveau, du er leder på eller hvor længe du har været leder.

Fortrolighed, opmærksomhed og nysgerrighed er afgørende elementer for successen af forløbet.

Som deltager er du en afgørende faktor for de andre deltageres udvikling og udbytte, og det er et krav at du deltager alle 5 dage.

Det praktiske:

Gruppen består af max 8 ledere, der mødes 5 dage fra 9.00-16.00 i henholdsvis København og Aarhus. Datoerne kan ses nedenfor. 

Inden første mødedag og efter sidste mødedag vil der være 1 times individuel samtale.

Pris for 5 dage inkl fuld forplejning, individuelle samtaler og materialer: 22.900 kr + moms.

Fakturaen kan evt deles over budgetår 2026/2027, hvis det ønskes.

Datoer og tilmelding kan ses nedenfor.

Ingen binding - du har naturligvis 14 dages fortrydelsesret. 

Datoer - Aarhus 2026

Alle dage fra 9.00 - 16.00
cirkel_lederskam_15

Dag 1: Tirsdag den 21/4-26

Dag 2: Forår/sommer 2026

Dag 3: Efterår 2026

Dag 4: Efterår 2026

Dag 5: Efterår/vinter 2026

Dag 2, 3, 4 og 5 fastlægges i deltagergruppen, så alle har mulighed for at deltage.

Datoer - København 2026

Alle dage fra 9.00 - 16.00
cirkel_lederskam_15

Dag 1: Torsdag den 16/4-26

Dag 2: Forår/sommer 2026

Dag 3: Efterår 2026

Dag 4: Efterår 2026

Dag 5: Efterår/vinter 2026

Dag 2, 3, 4 og 5 fastlægges i deltagergruppen, så alle har mulighed for at deltage.

Tilmelding til lederudviklingsforløb

Lederudvikling med Elsebeth Hauge