Selvagtelse er en positiv egenskab, der sørger for at skabe mening i livet, give os værdi som mennesker og holder bestræbelserne på at være i live intakt.

Psykologiske undersøgelser peger dog på at denne selvagtelse tenderer til at forstærkes af andre egenskaber som fx selvforherligelse, konfliktskyhed og frygten for at fejle.

I den forbindelse skal ledere være særligt opmærksomme, for når resultaterne af de psykologiske eksperimenter kombineres med Dacher Keltners berømte resultater med mennesker der går fra at være ikke-ledere til at være ledere, så er der overhængende risiko for at den sunde selvagtelse bliver til storladenhed, arrogance og almægtighed.

Lad os starte med nogle grundlæggende kendsgerninger om mennesker. Hvis du spørger folk, vil de beskedent og modstræbende indrømme at for eksempel er mere moralske, mere motiverede ansatte eller bedre bilister end gennemsnittet. Kun få bedømmer deres præstationer og egenskaber under middel, hvilket statistisk set er en umulighed.

Samtidig har vores hjerne tendens til at overvurdere betydningen af de egenskaber, vi mestrer, mens den reducerer vigtigheden af det, vi ikke er gode til. ”Jeg er ikke god til at være en rummelig og tålmodig leder – men hvis jeg var det, så ville opgaverne jo ikke blive løst”, fortæller vi os selv, og nedvurderer derved betydningen af at være rummelig og tålmodig.

Måske tænker du, at du har en realistisk og moden kontakt til dine styrker og svagheder, men et – ironisk – eksperiment viser at folk mener at andre er i større risiko for at blive ramt af den selvforherligende bias, end de selv er. Ja, tænk lige en ekstra gang over den sætning!

To interessante og tankevækkende studier peger på at vi som mennesker er eminente til at beskytte os selv mod ubehagelige følelser ved at skabe usande kognitive sammenhænge og forherlige virkeligheden til fordel for os selv.

Du husker (udelukkende) dine positive egenskaber:

I et studie fra 2000 i Journal of Personality and Social Psychology, gav forskerne en gruppe mennesker to personlighedstests. Den første test var en fup-test, hvor resultaterne var angivelser af forventede fremtidig adfærd. Deltagerne fik fx at vide at de i fremtiden blandt andet ville lyve over for deres kolleger, ville bagtale andre mennesker og køre for stærkt på motorvejen. De fik også at vide at de ville være hjælpsomme over for funktionshæmmede og ville være gode til at holde på hemmeligheder. Dernæst fik deltagerne en ny fup-test, hvor de skulle angive deres egen personlighed gennem forskellige spørgsmål og ratings. Forskerne forventede i denne test at deltagerne havde et nuanceret selvbillede, da de netop var blevet præsenteret for forudsigelser om deres adfærd i både positiv og negativ retning. Mod forventning viste denne test imidlertid at deltagerne ratede sig selv som noble, ædle og hjælpsomme mennesker, mens de mindre lødige egenskaber slet ikke trådte frem på samme måde. Forskerne konkluderede at de ubehagelige forudsigelser om deltagernes adfærd slet ikke lagrede sig på samme måde som de mere menneskekærlige egenskaber.

Du tror på, at du lever længere og bedre end gennemsnittet:

I et andet studie, publiceret i 1984 i samme journal, blev deltagerne bedt om at vikle vat dyppet i isvand rundt om deres arm før og efter en træningssession. Halvdelen af deltagerne fik at vide at hvis de kunne beholde det iskolde vat på armen i lang tid efter træning, ville det være et tegn på at de ville leve et langt og sygdomsfrit liv. Den anden halvdel fik det modsatte at vide, nemlig at mennesker, der kun kunne holde vattet på armen i kort tid ville leve et langt og sygdomsfrit liv. Denne information påvirkede deltagernes tolerance over for det kolde vat på armen, og forskernes konklusion var at vi som mennesker ønsker at få bekræftet det positive om vores liv – at det bliver langt og sygdomsfrit. Et lignende studie, hvor man udregnede menneskers forventede levealder og informerede dem om det, angav de samme deltagere at de forventede at netop de ville leve gennemsnitligt 10 år længere end den videnskabelige udregning forudsagde.

Vær særligt opmærksom som leder:

Det er naturligvis relevant at forstå, hvorfor denne vildledende optimisme overhovedet er udviklet i hjernen, og den eviggyldige forklaring er: overlevelse. Uden vildledende optimisme ville immunforsvaret blive i tvivl om, hvorvidt det er anstrengelserne værd at holde dig i live.

Faren er dog når de storladne overbevisninger bliver til din virkelighed, og når disse resultater ses i sammenhæng med Dacher Keltners undersøgelse af menneskers adfærd før og efter de bliver ledere, er det i særlig grad værd at være opmærksom på om adfærd, tanker og følelser er påvirket af selvforherligende vildledning. Keltner peger på at i det øjeblik man træder ind i en lederrolle, så sker der målbare forandringer i adfærd og evnen til at indgå værdifuldt i relationer. De mest synlige forandringer er at man som leder i højere grad afbryder og hidser sig op på møder, mens de mere usynlige forandringer er at lederen har lavere grad af empati, svækket evne til at aflæse andres kropssprog og reduceret etisk kompas. Idet disse egenskaber og handlinger i sig selv har en grad af selvforherligende vildledning, vil ledere have øget risiko for at ende med ”dobbelt op” på den storladne bias.

Hvorfor er det et problem?

Som leder er du afhængig af at skabe følgeskab til opgaver og retninger i organisationen. Når du overvurderer dine egne styrker og negligerer dine svagheder, så skaber det utryghed og distance i relationen til dine medarbejdere og kolleger. Der er således en kløft mellem dit eget idealbillede og den adfærd, du udviser. Der er med andre ord (ubevidst) viden om dig selv, som andre får øje på. Når du lykkes med at få øje på denne kløft, er det muligt at forandre således at kløften mindskes og integriteten (overensstemmelse mellem ord og handling) og ydmygheden styrkes.

Hvad kan du gøre ved det?

Skal man blot acceptere at man er påvirket af denne bias eller kan man gøre noget for at imødekomme de uhensigtsmæssige konsekvenser som de selvforherligende overbevisninger skaber?

Blot ved at læse denne artikel, har du styrket opmærksomheden på, hvilken adfærd og hvilke egenskaber du muligvis selvforherliger. Det kan være egenskaber, du ikke er stolt af (konfliktsky, manipulerende, doven, tromlende, hektisk), og som du negligerer eller bortforklarer for at undgå skammen over at indeholde disse egenskaber.

Ved at arbejde mere i dybden med disse såkaldte skyggesider, og ved at blive opmærksom på dine drømme, din frygt, din misundelse og dine forsvarsmekanismer, kan det blive mere trygt at dette er til stede – og din modenhed som menneske og som leder vil vokse betydeligt. Det kræver øvelse at tale om sig selv med en undersøgende og ydmyg tilgang – men det er værdifuldt for dine relationer, både på og udenfor arbejdspladsen.

Giv mig gerne et ring (22761605) eller send en besked, hvis du har lyst til en uforpligtende snak om hvordan man kan arbejde med mere bevidst ledelse i din organisation.